Cortado

Cortado

Det skal du bruge

  • 25 ml espresso
  • 25 ml. varm mælk og evt mælkeskum

Det skal du gøre

  • Sæt et espressoglas under kaffeudløbet.
  • Bryg en Espresso med 25 ml. på din Jura maskine.
  • Brug din mælkeskummer til at lave varm mælk og evt. mælkeskum.

Forslag til servering

Forvarmet espresso kop eller glas og evt. sukker. Du kan med fordel søde med Fransk vanilje sirup som også fås i en sukkerfri variant.

En cortado er en drik, der består af en del espresso, med en del varmet mælk, serveret så espressoens "crema" stadig ligger på toppen af kaffen.

På Cuba kaldes drikken cortadito. Cortado stammer fra bl.a. det spanske sprog som betyder "skåret" (cortar). Navnet hentyder til, at der er skåret den skarpe smag af en espresso væk ved at tilsætte en anelse varmet mælk. Altså en del espresso og en del varm mælk. Drikken er populær i Spanien og Portugal såvel som i Latinamerika.